Vent et øjeblik...

VÆRDIER

Bording Koncernen er 224 år gammel! Gennem århundreder er vi blevet udfordret på alle niveauer, hvilket har medført, at vi bærer på helt unikke værdier og kultur, og det afspejler den måde, vi driver virksomhed på. Vores logo symboliserer netop disse værdier.

Vores logo afspejler vores værdier

Vores logo er udformet som boomeranger, der tilsammen danner en trekant. Man kan spørge sig selv: hvorfor lige en boomerang? En boomerang er et fintfølende instrument, der skal behandles med stor kompetence og præcision for at vende tilbage til kasteren. Den mindste fejl bevirker, at boomerangen flyver væk eller endnu værre – rammer kasteren i nakken!

Boomerangerne symboliserer alle medarbejderne hos Bording og de handlinger, der foretages hver dag. Jo mere præcist, gennemsigtigt og kompetent vi udfører vores opgaver – kaster vores boomeranger – desto større er chancen for, at de vender præcist tilbage.

Vores leveregler viser vej

Hos Bording sætter vi kunderne i centrum. Dette afspejles ikke kun i vores logo, men også i vores legeregler.

Bording Koncernen vil:

  • Levere suveræn kundeservice, så vi kan skabe gode og langvarige kunderelationer, der er baseret på gensidig respekt
  • Udvikle vores selskaber og kunder, samt tage ansvar for, at de får ny inspiration
  • Konstant udvikle og forny os, så vi lever op til kundernes forventninger og den teknologiske udvikling
  • Få nye kunder, så vi hele tiden udvider vores kundebase og skaber en sikker og effektiv virksomhed
  • Være omhyggelige og præcise med vores arbejde, så vi ikke laver fejl
  • Behandle vores kolleger ordentligt og hjælpe hinanden med at få succes og lykkedes, så vi kan skabe en god kultur, hvor det er attraktiv at være kunde, medarbejder og samarbejdspartner
  • Passe godt på vores kunder, virksomheder og vores omdømme, så vi kan skabe positiv omtale og løbende styrke vores brand