Vent et øjeblik...

OM KONCERNEN

Bording Koncernen har udviklet sig i 225 år

I Bording Koncernen arbejder vi med Marketing Communication Services, og vi løser opgaver for en lang række af Skandinaviens største virksomheder. Vi har specialiseret os i tre forretningsområder inden for Marketing Communication Services.

Rådgivning. Relationsmarkedsføring og direct marketing, strategi, planlægning og implementering – individualiseret kommunikation
IT-løsninger. Omni-channel og marketing automation – enablers og data collectors
Cross media eksekvering. Online og offline produktion og logistik – hurtigt og lettilgængeligt

Vi er ikke eksperter i alt …

I Bording Koncernen tror vi ikke på, at man kan være eksperter i alt. Derfor har vores selskaber deres egne fokusområder og unikke kompetencer, som de i mange år har udviklet og dygtiggjort sig indenfor. Din virksomhed vil derfor altid møde de mest kompetente virksomheder og medarbejdere og opleve den bedste service.

… men vi er eksperter inden for vores fokusområder

Bording Koncernens mange selskaber giver mulighed for at tilbyde vores kunder helt unikke løsninger. Vi har mulighed for at trække på forskellige spidskompetencer, og kombinere dem på præcis den måde, som giver bedst mening for den enkelte kunde. Dermed kan vi effektivt hjælpe vores kunder med at udvikle deres forretning.

11 selskaber dækker hele paletten

Koncernens 11 hel- eller delejede selskaber dækker hele paletten inden for Marketing Communication Services. Koncernens 3 fokusområder: Rådgivning, IT-løsninger og Cross media eksekvering og logistik, betyder, at vi strækker over hele værdikæden inden for Marketing Communication Services.

Vil du vide mere…

Vil du vide mere om samarbejdet på tværs af selskaberne? Besøg vores casebibliotek og læs hvordan Bording InStore og Bording AB sammen opsatte en online portal, så Besikta effektivt kan håndtere bestillingsprocessen og produktionen af deres marketingsmateriale. Eller hvordan Bording A/S og Bording Data sammen leverer IT-løsninger, tryk og distribution af Movias marketingmateriale.

Vi har udviklet os i 225 år

F.E. Bording er moderselskabet i Bording Koncernen. Vi har eksisteret siden 1792, hvor Mathias Seest åbnede sit lille enmands-trykkeri i hjertet af København. I dag er vi en international koncern med en stærk position in Skandinavien, som tæller over 400 medarbejdere og årligt omsætter for ca. 620 mio.kr. Vil du vide mere om vores historie, så kig med her.

 

DIREKTION OG BESTYRELSE

Hans Therp

CEO

ADMINISTRERENDE DIREKTØR

F. E. Bording A/S

Thomas Ladefoged

CCO

KOMMERCIEL DIREKTØR

F. E. Bording A/S

Kenneth Fritzon

VD

DIREKTØR

Bording AB

Anders Schack

CFO

ØKONOMI DIREKTØR

F. E. Bording A/S

Bernt Therp

CDO

DIGITAL DIREKTØR

F. E. Bording A/S

BESTYRELSE

FORMAND
Raimo Daniel Issal
NÆSTFORMAND
Peter Normann
Hans Therp
Torsten Bjerre Rasmussen
Lasse Jensby Dahl
Henrik Baadsager Pedersen*
Jeannett Thinghuus*
Kurt Ib Schjødt-Jensen*
*Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

BORDING BOGEN

Vidste du, at Bording Koncernen består af 11 hel- eller delejede selskaber, som alle specialiserer sig inden for Marketing Communication Services?

Vidste du, at Bording Koncernen blev grundlagt i 1792 som et trykkeri?

Vi har skrevet en bog om alt det, du behøver at vide om Bording Koncernen.

Læs hele vores koncernpræsentation

HISTORIE

  • 2014

    Jysk Formular Print A/S skifter navn til Bording Link.

    Bording overtager 55% af RelationshusetGekko.

    Bording overtager Formula A/S’s salgsorganisation og dele af deres specialproduktion.

    NP-Tryck AB og Halmstad Tryckeri AB fusioneres og bliver til Bording InStore.

    Fra 1. januar lægges Cognito og Bording AS i Norge sammen til ét selskab: Bording Cognito.

  • 2013

    Bording køber Cognito, som er et norsk CRM-bureau.

    Bording øger ejerandel af Jysk Formular Print fra 92% til 100%.

  • 2012

    Bording køber NP-Tryck AB i Helsingborg.

  • 2011

    Bording køber 80 % af Halmstad Tryckeri AB, som er specialiseret i in-store materialer til detailhandlere.

    Bording øger ejerandel af Jysk Formular Print fra 40 % til 92 %.

    Bordings lager og logistikaktiviteter udskilles til et nyetableret selskab, Bording Logistik A/S med 70 % ejerskab af Bording.

  • 2008

    Bording udvider sit netværk gennem opkøb.

    Bording køber 40% af aktiekapitalen i ProGrafica A/S, som er en grafisk virksomhed i København.

    Bording køber 51% af MAILIT AB i Stockholm, der fokuserer på digitaltryk og kampagnestyring.

    Bording køber 51% af Graphic Source A/S i Kolding.

    Bording køber 40% af Jysk Formular Print A/S, som er specialiseret inden for Direct Mail og digitaltryk.

    RFID-virksomheden, 2Trace A/S (tidligere Klimax-selskab) bliver noteret på Dansk AMP. Bording ejer 5%.

  • 2004-2007

    F.E. Bording overtager i 2006 den svenske Multitryck-koncern. Multitryck har salg og produktion i Borås og Eskildstuna. Købet af Multitryck øger Bordings markedsandel i Sverige inden for blandt andet Direct Mail.
    Klimax bliver noteret på Dansk AMP (F.E. Bording ejer 17%)
    I 2007 dannes Bording Vista Ltd. som er et joint venture mellem Bording Data A/S og TechnoVista i Bangladesh.

  • 2003

    Beyer–Hecos AS skifter d. 1. september navn til Bording AS.

  • 2001

    Bording opkøber det norske trykkeri Beyer-Hecos AS, der er dominerende inden for forretningsdokumenter. Afdelinger frasælges, der producerer øl- og vandetiketter, og Bording erhverver 25% af aktiekapitalen i Klimax Etikettering A/S for at kunne tilbyde en bredere produktpalette inden for selvklæbende etiketter.

    Tirsdag den 11.september 2001 lancerer Bording Data den første version af et nyt egetudviklet integrations software ved navn AGETOR®. Præsentationen må afbrydes for at give plads til nyheden om angrebene på World Trade Center i New York.

  • 2000

    Bording opkøber samtlige aktier i den svenske virksomhed, Götene Ekonomitryck.

  • 1999

    Bording køber Bonde’s & Dyva Grafisk A/S, der med en omsætning på ca. 100 mio. kr. er blandt de største trykkerier inden for reklametryk og årsberetninger mm.
    BordingNET lanceres over for kunderne i den grafiske branche.

  •  1991

    Bording køber Purup Graphic, der tre år senere fusioneres med Bording Formulartryk. Det nye selskab, Bording Purup A/S, er mere end fire gange så stort som landets næststørste formular- og blanketleverandør.

  • 1986

    Logatron og Kontor Automation sammenlægges under navnet Bording Data. Der fokuseres nu på salg og udvikling af software.

  • 1984

    Hans Therp bliver hovedaktionær, og aktiekapitalen udvides med fondsaktier, nytegning og medarbejderaktier. Der investeres kraftigt i nye virksomheder, produkter, produktionsapparater samt udvikling af ny edb-software.

  •  1982

    Det første ViKING kasse-system fra Logatron A/S installeres hos den første kunde.

  • 1982-1984

    Direktør J. Vitus Nielsen fortsætter bl.a. Logatron-aktiviteterne i Danmark og skaber i øvrigt resultater for koncernen gennem omkostningsstyring. Koncernens interesse spænder nu fra trykning af bøger og offsettryk over avancerede formularer, carbon og kuverter til datamater samt et edb-servicebureau.

  • 1975-1982

    De forenede Bryggerier og Den Danske Bank overtager F.E. Bording A/S med A.W. Nielsen i direktørstolen. Koncernen beskæftiger i midten af perioden 1.490 medarbejdere og omsætter for 242 mio. kr. Produktionen flyttes fra Nørrebro til Odder efter langvarige arbejdskonflikter og lockout.

  • 1970-1980

    Minicomputerne holder sit indtog i Kontor Automation under navnet Singer (senere ICL). Firmaet Logatron A/S dannes. På 10 år sælges der mere end 600 minicomputere, og Bording bliver Danmarks største inden for minicomputere.

  • 1960-1975

    Hans Bording viderefører firmaet med støtte fra Paul de Waal. Bording leder trykkerierne, mens de Waal står for data-selskaberne, der er vokset ud af trykkerivirksomheden.

    Vores historie fortsætter da selskabet børsnoteres i 1962.

    Anker Kuverter i Vejle købes i 1971, og i 1972 sammenlægges de tre salgsselskaber, Koh-i-Noor, Paragon og Dansk Formulartryk til ét salgsselskab, Dansk Formulartryk A/S.

  • 1950-1970

    Dataselskabet Kontor Automation sælger kodebåndsskrivemaskiner og stiftes for at sikre fremtiden, når ’det papirløse samfund’ kommer. De sælger avancerede skrivemaskiner (Flexowriter) fra Friden (senere Singer). Disse maskiner var med til at bane vejen for IT i danske virksomheder.

  • 1933-1960

    Sønnerne Hans og Ole Bording overtager ledelsen. Firmaet ekspanderer.

  • 1926-1933

    Enkefru Ellen viderefører trykkeriet. Ejendom i Meinungsgade 6-8 købes.

  • 1883-1926

    F.E. Bordings nevø, Victor Pedersen, tager Bording til efternavn og viderefører onklens livsværk. Som overbevist socialdemokrat hæmmes afsætningen imidlertid til de store bogforlag, og fokus lægges i stedet på merkantile tryksager. I 1886 påbegyndes trykning af etiketter, og året efter udvides med en papirafdeling. Trykkeriet vinder præmier på internationale udstillinger i Europa og Amerika. I 1907 startes produktion af kasseblokke og gennemskriftsbøger.

  • 1844-1883

    F.E. Bording stiftes. Med grundloven i 1849 ophæves censuren og trykningen af litterære bøger genoptages. Der udvides med stentrykkeri til trykning af litografier. Virksomheden er nu meget sund og klar til at gå velkonsolideret ind i det 20. århundrede.

  • 1835-1844

    Sønnen, Frederik Emanuel Bording (F.E. Bording), er nu udlært typograf og bliver bestyrer. Mor og søn er meget uenige om driften, og samarbejdet brydes efter ni år, da et ”privilegium som bogtrykker” bliver ledigt – Frederik Emanuel starter for sig selv!

  • 1822-1835

    Enkefru Marianne viderefører det pantsatte trykkeri. Fokusområdet er let omsætteligt tryk som drømmebøger, underholdnings- og røverromaner. Hun gifter sig med førstesvenden Svend Andreas Nissen, der imidlertid dør i 1835.

  • 1812-1822

    Seests nevø, Carl Adolph Bording, overtager trykkeriet, men må bl.a. have bijob som auktionsholder indtil sin død som 37-årig.

  • 1792-1812

    Mathias Seest får ”borgerskab som bogtrykker”. Først med speciale i litterære og videnskabelige værker, siden måtte han gå over til trykning af skillingsviser pga. censuren, der bl.a. blev indført som følge af den franske revolution.