Vent et øjeblik...

Mobilbetaling til detailhandel

30. juni, 2015
DanskSupermarked_840x350

Der sker i disse år en udvikling mod omni-channel brugeroplevelser, hvor forbrugerne forventer en gnidningsløs bevægelse mellem salgskanalerne. Det skal være nemt og bekvemt at handle og betale – både i butikkerne og på nettet.

De første med MobilePay-løsning

Som en del af samarbejdet mellem Dansk Supermarked og Danske Bank omkring MobilePay, er Bording Data nu, som de første, klar med en fuldintegreret betalingsløsning til danskernes foretrukne mobile betalings App, MobilePay.

Fuld integreret med kassesystemet ViKING

Den banebrydende løsning, der blev præsenteret af Dansk Supermarked og Danske Bank d. 11. marts 2015, er udviklet i tæt samarbejde med Bording Data, der siden 1980’erne har leveret kassesystemer (POS-systemer) til Dansk Supermarked.

Dansk Supermarked ønskede at være de første til at tilbyde deres kunder muligheden for at betale med MobilePay i deres butikker.

Banebrydende udvikling på blot 4 måneder

Med Bording Data som rådgiver og udviklingspartner, blev et tæt samarbejde mellem Dansk Supermarked og Danske Bank derfor etableret, og alle partere arbejdede intensivt for at blive klar til den første pilot. Efter 4 måneders udvikling kunne kunderne i Føtex en blæsende forårsdag i marts for første gang betale for deres indkøbsvarer med MobilePay i Storcenter Nord i Aarhus.

MobilePay implementeringen er foretaget i Bording Datas kendte kassesystem ViKING, der blandt andet anvendes i alle Føtex-, Bilka-, Salling- og Nettobutikker.

Skaber unikke købsoplevelser

Den nye MobilePay løsning er i fuld forlængelse af Dansk Supermarkeds ønske om at skabe en oplevelse af omni-channel købsoplevelser for kunderne i deres mange butikker.

”Vores mål har været at skabe en løsning, der er både brugervenlig, pålidelig og hurtig. Vi er meget tilfredse med resultatet og glæder os til at gøre det endnu lettere for danskerne at handle ind” Jens Freiberg, Group Director of IT Business Support, Dansk Supermarked.