Vent et øjeblik...

Matthias Seest producerede 306 skillingsviser

12. oktober, 2014
Lille_kongensgade

Bordings historie starter med bogtrykker Matthias Seest, der særligt trykkede skillingsviser fra sit trykkeri i Lille Kongensgade (huset med bagerkringlen).

Seest kritiserede samfundet og militæret

Seest drev sit officin i 20 år – fra 1792 til 1812. Indtil 1800-tallet trykkede han særligt fag- og skønlitteratur, der var tydeligt præget af det nye åbnelyst kritiske samfundssyn, som den franske revloution havde medført.

Han udgav bl.a. skrifter omhandlende trykkefrihed og kritik af det danske militærvæsen.

Censuren drev Seest mod skillingsviser

Den 27. september 1799 indtog censuren dog atter Danmark med trykkefrihedsforordringen, hvor alle skrifter over 24 sider skulle underlægges censur og politiet havde magt til at arrestere udgiveren.

Loven medførte, at Seest satsede på skillingsviseproduktionen i stedet. Herigennem formåede han dog også at sprede slet skjulte samfundskritiske værker.

J.C. Brestrup skrev for Seest

Hans foretrukne skribent var en af Danmarks mest kendte skillingsviseforfattere, J.C. Brestrup, som mod kost, logi og lommepenge udelukkende skrev for Seest-trykkeriet.

Værkerne inkluderede bl.a. kritik af de kår som arbejdernes børn voksede op under og voldsberetninger om tjenesteflok, som blev mishandlet af deres herremænd.

Seest trykkede til folket – ikke adelen

Generelt var mange af skillingsviserne præget af vold, krig og mord, der gerne skulle finde sted midt i København, for selv dengang herskede det journalistiske nærhedsprincip. Hellere én død i København end ti i England, men seks myrdede i Hamborg var trods alt stadig værd at skrive om.

Berømte tyveknægte fik også deres navne foreviget i Seests viser, heriblandt Niels Heidenreich – Bedre kendt som Guldhornstyven. Mindre end 10% af Seests viser omhandlede folkeliv og der kendes kun til 25 viser med kærlighedstema. Disse henvendte sig også mest til det højere borgerskab.

10 år med skillingsviser

I 1807 døde J.C. Brestrup og det lykkes kun Seest at opretholde viseproduktionen uden ham i et par år mere. Allerede fra 1808 begyndte hans nevø Carl Adolph Bording at overtage ansvaret, selvom Seest først officielt overdrog ham trykkeriet ved sin død i 1812.

I 1817 fødte Carl Adolphs kone Frederik Emanuel Bording, som har lagt navn til F.E. Bording. Seest nåede, beviseligt, at producere 306 forskellige skillingsviser, der til dags dato stadig studeres af danske historikkere som et vidnesbryd om samfundsånden og dagligdagen dengang.