Vent et øjeblik...

Loyalitetsprogram skaber unikke rabatter til forbrugeren

20. maj, 2016
Kundetilpasset marketing

Flere og flere danskere siger Nej Tak til reklamer, hvilket betyder, at den traditionelle tilbudsavis er under pres. Det stiller krav til nytænkning i detailbranchen for at nå ud til kunderne.

I forbindelse med relanceringen af SuperBest og Eurospar under det nye fælles navn MENY, ønskede Dagrofa, der ejer kæden, at introducere en helt ny type loyalitetsprogram. Løsningen blev lavet i ViKING Commerce, som er Bording Datas løsning til omni-channel commerce i detailhandel. Bording Data var de første til, at udvikle denne type loyalitetsprogram i Danmark.

Programmet skulle gøre det muligt at belønne loyale forbrugere med en procentrabat på de varer, som forbrugeren køber oftest, uden at kunden bliver besværet med endnu et medlemskort i pungen. Tilbudsprogrammet tilgodeser direkte den enkelte forbruger med relevante og personlige dagligvaretilbud.

”Implementeringen af løsningen i ViKING Commerce gik enkelt og smidigt. Det er en fornøjelse at opleve, at jeg kan stå foran en fysisk kasse, vælge tilbud i app’en og sekundet efter få den pågældende rabat på mit køb” udtaler: Lasse Gubbertsen, Loyalitet og Onlinechef Købmandshuset, Dagrofa.

Et kundetilpasset loyalitetsprogram, der skaber værdi

Kunden tilmelder sig loyalitetsprogrammet enten via MENYs app, på deres hjemmeside eller ved at sende en sms med teksten ”MENY” til 1210. Kunden opretter en profil og registrerer herefter et eller flere Dankort i en sikkerhedsgodkendt løsning styret af Nets, således at kundens køb kan identificeres ved betaling med det registrerede Dankort. Forbrugerens indkøb danner hermed grundlag for personlige og relevante dagligvaretilbud, der sendes til kunden flere gange om ugen.

De tilbud, som kunden modtager, inkluderer en procentrabat på varens hyldepris og sendes til forbrugerens app eller via hans eller hendes profil på meny.dk. Når kunden finder et tilbud interessant, aktiveres det via et klik i app’en eller på hjemmesiden. Derefter fratrækkes rabatten automatisk prisen, når varen betales med et registreret betalingskort i en af MENYs butikker.

For at sikre den rette kundeoplevelse, er det essentielt, at kunden oplever, at prisen i sidste ende er den rigtige. Dette sikrer ViKING Commerce med sin dynamiske og avancerede prisberegningsmotor. Endvidere håndterer ViKING Commerce som den første løsning i Danmark integrationen til Nets, så kunden slipper for at bøvle med et ekstra medlemskort.

 

Udover at være dygtige til CRM systemer, har Bording Data også hjulpet Dansk Supermarked med Mobil betaling til detailhandlen, som du kan læse om her.