Vent et øjeblik...

Kundetilpasset webdesign skaber god respons

30. maj, 2016

Kundetilpasset layoutI efteråret 2015 blev Bording Pro kontaktet af Kræftens Bekæmpelse, der havde brug for en ny hjemmeside til lanceringen af kampagnen, ”Lille Kop, Stor Forskel”. Kampagnen var rettet mod den årligt tilbagevendende kampagne, ”Støt Brysterne”, som er en landsdækkende kampagne om brystkræft hos kvinder. Bording Pro kontaktede derfor Bording Vista i Bangladesh, som programmerede en ny, moderne, kundetilpasset og responsiv hjemmeside til den nye kampagne.

Kundetilpasset systemet med udgangspunkt i kundens layout

Med udgangspunkt i et nyt design, designet af Bording Pro, der var tilpasset kundens behov, modtog vores team af specialiserede webdesignere og udviklere kampagnematerialet, hvorefter de gik i gang med den tekniske løsning.

Kunden havde brug for en unik løsning med udgangspunkt i deres layout, hvor de selv havde mulighed for at rette i teksten på forsiden. Teksten skulle opdateres dagligt, og vi udviklede derfor et specielt login til kunden, således at de selv kunne rette forsideteksten. Når de havde brug for større tekniske ændringer, sendte de en e-mail, og vi opdaterede hjemmesiden inden for 24 timer.

CMS skaber responsive kampagnesites

For at lancere en optimal kampagne skal en hjemmeside ikke blot se flot ud på en skærm, den skal også være tilpasset kundens behov, have det rigtige design og være optimeret til at være responsiv, så den fungerer brugervenligt og hurtigt på en PC, Mac, tablet, iPhone eller Android-baseret enhed.

Dette kan Bording Vistas specialister levere i Content Management Systemer som eksempelvis WordPress eller Joomla på 2 til 4 uger, afhængigt af opgavens kompleksitet.

Fuldt funktionsdygtige platforme skaber tilfredshed

Ved at anvende over 20 forskellige platforme i hjemmesideudviklingen til ”Lille Kop, Stor Forskel”, sikrede vi at designet, funktionaliteten og download-hastigheden på hjemmesiden var i orden på alle enheder, således at brugerne fik den bedst mulige oplevelse uanset, hvilken platform de benyttede. Dette skabte stor tilfredshed hos kunden, der fik en moderne og brugervenlig hjemmeside leveret uden kompatibilitetsproblemer.

Du kan også læse om Bording Pros samarbejde med Kræftens Bekæmpelses “Støt Brysterne” her.