Vent et øjeblik...

Bording Central design sikrer skilte i alle butikker

23. maj, 2016

Bording Central Nobia HTHNobia er Europas førende køkkenproducent, bestående af 20 stærke køkkenbrands, deriblandt HTH. Den danske køkkenproducent tilbyder komplette køkkenløsninger, til både forbrugere og professionelle kunder, og HTH sælger deres køkkenløsninger via en blanding af egne butikker og franchise-butikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Ens skilte design i alle butikker

Nobia beskæftiger i dag mere en 1.200 medarbejdere i Danmark gennem HTH, og mange af disse er fordelt i butikkerne rundt omkring i landet. I butikkerne har medarbejderne ofte brug for at kreere nye skilte til salgsopstillinger og kampagner. Det kan være en udfordring for den enkelte afdeling, at sikre kampagnernes brand og design udtryk stemmer overens med hovedkontorets retningslinjer. Nobia ønskede derfor at give deres medarbejdere i HTH et værktøj, der kunne sikre brand og identitet, samt gøre det nemt og effektivt for den enkelte butik at generere skilte til nye kampagner og tilbud.

Bording Central generer simpelt ens design

Værktøjet fandt de i Bording Central, Bordings online marketingportal, som Bording A/S har udviklet i samarbejde med søsterselskabet Bording Link.

I dag har Nobia oprettet over 40 brugere på portalen, der benytter en skiltegenerator til kampagner i de enkelte butikker i hele Danmark. Skiltegeneratoren består af en række tilbudsskabeloner, som butikkerne bruger, når de laver A4-skilte ude i butikken. Den intelligente skabelon sørger selv for at billede, farve, font og tekststørrelse bliver overholdt i overensstemmelse med HTH’s design- og brand guidelines. Endvidere bliver finansieringen i salgsopstillingerne automatisk udregnet. Brugerne kan altså designe nye skilte til butikken, uden at være i kontakt med hverken Office eller Adobe programmer.

 

Bording Central er en succes

Modtagelsen af systemet i butikkerne landet over har været meget positiv, og de fleste A4 skilte i de danske HTH butikker bliver nu lavet i Bording Central. Blot i januar 2016 blev der genereret over 700 skilte til de danske butikker via Bording Central. Målet er, at udbrede brugen af Bording Central til alle 120 nordiske HTH butikker, og Nobia overvejer også allerede, hvordan Bording Central kan inkorporeres i flere af deres virksomheders arbejde med marketing og kundekommunikation.

Du kan læse mere om Bording A/S‘ Bording Central her.
Bording Central er blandt andet også blevet benyttet af Lemvigh Müller. Læs deres case her.