Navigation
F.E. Bording A/S
Tlf.: +45 70 11 50 11
Turbinevej 4-6
DK-2730 Herlev
Danmarks første CO2-neutrale trykkeri skifter til el-bilerDato: 02.06.2010 Danmarks første CO2-neutrale trykkeri, KLS Grafisk Hus, er blevet udvalgt til Energistyrelsen forsøgsordning med el-biler. Fremover bliver tryksagerne leveret med en el-lastbil, og kunderne bliver besøgt i en el-bil. Strategipris ved Climate Cup, energi fra havvindmøller og nu el-biler. Danmarks første CO2-neutrale trykkeri, KLS Grafisk Hus, fortsætter de mange initiativer for at nedbringe sin CO2-udledning. Energistyrelsen har nemlig udvalgt KLS Grafisk Hus til sin forsøgsordning med el-biler. - Det er et vigtigt projekt for os. Dels ønsker vi at fortsætte med at reducere virksomhedens CO2-udledning, dels ønsker vi at få erfaringer med el-biler, som vi kan dele med kunder, samarbejdspartnere, andre virksomheder og organisationer, siger administrerende direktør for KLS Grafisk Hus, Knud Erik Larsen. Netop kunderne kommer til at se en del til de to el-biler, som KLS Grafisk Hus anskaffer under forsøgsordningen. Selskabets varebil til levering af tryksager i hovedstadsområdet bliver udskiftet med en Modec el-lastbil, ligesom sælgerne og direktionen skal deles om en Fiat Qubo, som erstatter en af virksomhedens benzinbiler. Better Place deltager i projektet og leverer ladestanderne. - El-biler er fremtiden. Især når de som hos os kan blive opladet med vedvarende energi fra vindmøller, siger Knud Erik Larsen. Energistyrelsen støtter projektet med 530.000 kr. Pengene kommer fra en pulje på 7 mio. kr. KLS Grafisk Hus investerer selv 900.000 kr. i projektet.
I starten af april 2010 købte F.E. Bording en ejerandel på 30% i KLS Grafisk Hus. Samtidigt outsourcede Bording Graphic sin arkproduktion til Danmarks første CO2-neutrale trykkeri. KLS Grafisk Hus producerer alle former for magasiner og brochurer og leverer alt lige fra koncept, design og produktion af tryksager, stofbannere og udstillingssystemer til rådgivning om direct mails og distribution. KLS Grafisk Hus har efter sammenlægningen med Bording Graphic i alt 55 medarbejdere. Ud over at være CO2-neutral pr. 1. januar 2009 er KLS Grafisk Hus også ISO 14001 Miljøcertificeret samt Svanemærke- og FSC-certificeret. Læs mere på www.kls.dk
Om Bordings samarbejde og KLS Grafisk Hus
Andre klimatiltag hos KLS Grafisk Hus
|