Navigation
F.E. Bording A/S
Tlf.: +45 70 11 50 11
Turbinevej 4-6
DK-2730 Herlev
MiljøpolitikBordings miljøfokus Klimapåvirkningerne gør indtryk og taler sit tydelige sprog, derfor er miljøbevidstheden de senere år øget markant. Miljøet er vigtigt for os alle. For Bording har miljøarbejde altid været et forhold vi har tænkt ind i vores forretningsgange – og i takt med Bordings udvikling fra udelukkende trykkeri til også at tælle en hel palette af kommunikationsservices, er vores miljøarbejde ligeledes udviklet. I Bording har vi bare ikke altid været lige gode til at kommunikere og synliggøre vores miljøindsatser. Det arbejder vi derfor med nu – så det for vores kunder bliver mere tilgængeligt, at se hvilke bæredygtige produkter og løsninger vi har, som bidrager til at reducere miljøpåvirkningen.
Et ansvarligt bidrag Bording bidrager ansvarligt til at værne om miljøet og reducere miljøpåvirkningen. Et ansvarligt bidrag har blik for hele kredsløbet, der omgiver produkter og løsninger. For Bording handler et ansvarligt bidrag om, at miljøtiltag har relevans i forhold til vore forretningsområder. Samtidig skal tiltag have potentiale til at kunne udbredes, reducere miljøbelastning samt gøre en forskel på bundlinjen. Bording fremmer miljøtiltag og synliggør vores miljøindsatser overfor vores kunder. Vores tilgang til miljø og bæredygtighed er med andre ord først og fremmest ansvarlig. Gennem det seneste årti er der sket en utrolig transformation af Bording. Her har appetitten til at skabe nyt og gå forrest været ledelsens og medarbejdernes drivkraft. I Bording står tiden ikke stille, vi rykker os, det afspejler vores værdier også; Young, Brave & Hungry er fælles referencepunkter, der kendetegner vores måde at arbejde med os selv og miljøet på. At være Young, indebærer, at vi forstår og anerkender miljøets betydning – vi ved vi også er her om 100 år. Vi er Brave, fordi vi har modet til at tænke miljøet ind og kræve det af vores samarbejdspartnere. Og i Bording er vi Hungry efter nye løsninger og veje til at spare intelligent på miljøet.
Bordings miljøvision I Bording supplerer vi vores kunder i deres miljøengagement og arbejde med at minimere påvirkningen af miljøet. For at kunne blive ved med at bevæge os i en bæredygtig retning har vi udarbejdet en miljøvision; "Bording skal bidrage til bæredygtighed og levere grønne produkter og løsninger, der belaster miljøet mindst muligt". Vores miljøvision er med til at vise vejen for os alle i Bording.
Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling starter med os selv, derfor er den direkte indsats vi som koncern yder i form af strategisk planlægning af miljøtiltag med til at sikre, at vi bevæger os i en grøn retning. Men det er klart at bæredygtig udvikling inden for den grafiske branche kræver mere. Det kræver, at vi sammen med vore kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere vælger de grønne løsninger – og udbreder kendskabet hertil. Vores miljøpolitik bygger derfor på hvordan vi som koncern reducerer påvirkningen af miljøet i en bredere sammenhæng.
Bordings miljønetværk Samarbejdet i koncernen har stor betydning for, at vores miljøpolitik kontinuerligt bliver ført ud i livet. Vi informerer og kommunikerer på tværs af selskaberne og har miljøansvarlige, som koordinerer miljøindsatser på tværs af Bording selskaberne. Eftersom vores selskaber er vidt forskellige; fra trykkerier, salgsorganisationer til grafisk IT-udvikling er de enkelte selskabers miljøfokus ligeså forskellig. Bording har derfor etableret et miljønetværk i koncernen, som sikrer, at vi har mulighed for at lære af hinandens erfaringer. Her opsamles miljøinitiativer, der gennemføres rundt om i koncernen. Bordings miljønetværk spotter tendenser og udvikling inden for bæredygtighed, så vi hele tiden er på forkant med de bedste og mest miljørigtige løsninger.
Medarbejderne og miljøet Medarbejdernes rolle og viden om bæredygtig udvikling er essentiel, derfor uddanner og udvikler Bording vores medarbejderne, så miljøarbejdet hele tiden bliver prioriteret. Vi prioriterer dialog og kommunikation omkring miljøhensyn, så alle har forståelse for og handler miljømæssigt forsvarligt både internt og eksternt. Miljøarbejdet går dermed hånd i hånd med det interne arbejdsmiljø rundt om i selskaberne. Arbejdsmiljøet skal være forsvarligt, opfylde alle gældende myndighedskrav og åben kommunikation er en forudsætning. I Bording skaber ledelsen og medarbejderne sammen trygge og sunde arbejdsforhold, bl.a. via afdelings- og APV-møder.
Miljørutiner Bording reducerer miljøbelastningen i hverdagen. Rutiner er væsentlige, idet rutiner er foretrukne og kontinuerlige handlinger. Vi oparbejder og forbedrer derfor vores rutiner med henblik på at reducere miljøbelastningen til daglig. For os er det en rutine at vurdere væsentlige råvarer og materialer i forhold til miljøbelastning, inden vi tager dem i anvendelse. Det er med til at fremme mest mulig bæredygtighed i vores egenproduktion. Alle medarbejdere bidrager med løsninger til hvordan vi i hverdagen kan forbedre vores miljøarbejde. Bording fokuserer også på energiforbruget med det formål at kunne mindske varme- og elforbruget, og dermed reducere vores CO2 udledning. Vi reducerer systematisk vores vandforbrug. Videre er en af de miljørutiner som vi vægter meget i dagligdagen reducering af mængden af affald samt sortering heraf. Vi har ligeledes fokus på transport og arbejder målrettet med minimering af transport, bl.a. ved at tilskynde til brug af eksempelvis lokale underleverandører.
Certificeringer Bording efterlever den til enhver tid gældende lovgivning og arbejder målrettet med de certificeringer, der ligger udover lovgivningen. For os er certificeringer med til at sikre retning, koordinering samt opfølgning på de miljøtiltag, der er i koncernen. Samtidigt er certificeringer med til at indløse den rigtige kommunikation omkring vores miljøaktiviteter, idet certificeringer hjælper vore kunder og samarbejdspartnere med at afkode og træffe det rigtige valg, når det gælder bæredygtige produkter og løsninger. I Bording har vi selvfølgelig også en række miljøaktiviteter, der går ud over certificeringskravene. ISO 14001 ISO 14001 er en international standard for virksomheders miljøstyring. Bording har gennem mange år aktivt arbejdet med miljø efter ISO 14001-standarden. Det betyder, at vi konstant udvikler vores arbejdsflow, tjenester og produkter med henblik på yderligere at reducere miljøbelastningen i hele leverancekæden. FSC Forrest Stewardship Council (FSC) er en international certificeringsordning, der er garant for bæredygtig og socialt ansvarlig skovdrift samt sporbarhed af træ og træprodukter, der anvendes i papirfremstillingen. Bording tilbyder både FSC mærkede tryksager, produktion med FSC-lisens samt en række produkter, der overholder disse betingelser og dermed er FSC-mærket.
Svanemærket Svanen er det Nordiske Ministerråds miljømærke for non-food. Svanemærket en fastlagt standard, der sikrer, at det pågældende produkt har belastet miljøet mindst muligt indenfor den pågældende varegruppe. Svanemærkede produkter lever således op til specifikke miljøkrav, tager hensyn til sundhed og er af god kvalitet. Bording tilbyder en bred vifte af produkter, der er Svanemærket. CO2 neutrale produkter Bording føler vi os forpligtet til at gå nye veje og være i front, når det gælder bæredygtige alternativer. Derfor er vi glade og stolte over, at være de første i Skandinavien, der kan tilbyde Envirelope, kuverter produceret på Co2 neutralt papir. Vi tilbyder selvfølgelig også andre produkter på CO2 neutralt papir.
Større miljø krav til vores underleverandører Bording samarbejder med en lang række underleverandører, hvorfor en række produktioner ligger her. Vi har derfor et bredt perspektiv på miljø, der sikrer, at hele leverancekæden omfattes af grønne krav, når Bording leverer bæredygtige løsninger til kunderne. Bording stiller krav til underleverandørers arbejde for at sikre bæredygtighed i alle produktionsled og handler kun med leverandører, som har en fastlagt miljøpolitik. Vi gør processen omkring valg af underleverandører gennemsigtig for vores kunder ved at gennemføre dokumenteret og systematisk udvælgelse af leverandører. Konkret har vi udarbejdet en procedure, der sikrer indblik i vore underleverandørers aktiviteter, så vi er sikre på at have et samlet billede, når leverandører skal matche Bordings og vores kunders miljøkrav.
Bæredygtige produkter og løsninger Der er det seneste år sket en stigning i efterspørgslen på grønne produkter og løsninger. De grønne krav kan vi i Bording godt honorere, men vi kan også mere end det. Vi rådgiver om miljøvenlige produkter og bæredygtige løsninger. På den baggrund er vi, for en række virksomheder, blevet et grønt og bæredygtigt tilvalg, der sikrer, at den enkelte virksomheds miljøprofil bliver skærpet. Bording supplerer kunderne i deres miljøengagement og arbejde med at minimere påvirkningen af miljøet. Vi er løbende i dialog med leverandører, myndigheder og andre virksomheder omkring kravene til miljø og bæredygtighed, så vi sikrer, at Bording er en grøn samarbejdspartner og -leverandør.
Fremtiden Bording tager udgangspunkt i de problemstillinger, der er relevante for os i forhold til vores omverden og vore forretningsområder. Derfor analyserer samt vurderer vi hele tiden miljøforhold og -belastning ved nye investeringer og indsatsområder. Så for at kunne begive os ud i fremtiden og leve op til vore egne miljøstandarder og –krav har vi med ovenstående som udgangspunkt opstillet nogle miljømål, som er listet nedenfor;
På vores datterselskabers hjemmesider findes mere specifikke miljømål, som kobler sig konkret til det enkelte selskab, eftersom en salgsorganisation og et trykkeri ikke kan og skal have samme miljøfokus.
|